OPDATERET SENESTE 14-05-2012 10:14
| Rally er startet for at lave et sjovt alternativ til alm.
lydighedsarbejde. Det er vigtigt at hunden synes det er sjovt, det fremmer
arbejdsiveren. Hund og fører gennemfører en bane med bestemte øvelser i eget tempo i nummerrækkefølge. Det gælder dog om at være hurtigst med færrest fejl (ligesom i agility). Hver af disse øvelser er angivet med et skilt (10-20 stk. alt efter niveau), der viser, hvad man skal gøre. Bedømmelsen er ikke så streng som ved traditionelle lydighedsprøver. I Rally må man meget af det, man ikke må til alm. lydighedsprøver, og det gælder i alle 4 klasser. Man må tale lige så meget med sin hund man vil - men kun pænt, taler man grimt, bliver der trukket i point! Man må også bruge kropssprog, tegn og klap på låret - alt det man vil (dog kun klap på låret i de 2 første klasser), bortset fra at røre ved hunden, og godbidder bruges kun under træningen, dem må man ikke bruge ved en prøve. Og der gives point for at have en glad hund. Der skal være et samarbejde mellem hund og fører, både under og mellem øvelserne, men der kræves f.eks. ikke en perfekt plads position. Hunden skal dog være under kontrol og indenfor en afstand af ½ meter fra føreren. Skiltene må ikke berøres undtagen af en logrende hale og linen må ikke være stram. For at komme på holdet, skal hunden være lydig og under førerens kontrol. Den skal have gennemgået hvalpemotivation- og et eller flere lydighedshold. Træner på holdet er Rie Simmelkjær og træner Marianne Bøgesvang Hansen Tilmelding til Rie – tlf. 26159329 – eller mail: info@hundecenterherning.dk Læs mere om disciplinen Rally her |
|
Seneste nyt og konkurrencenyt |
| Oversigt konkurrenceresultater 2012 - se her |
|
Dygtige rally-hunde i DcH Herning |
|
Vera Styrbro og Tweed udgør et godt makkerpar! Det blev endnu en gang bevist ved week-endens rally-stævner lørdag i Christiansfeld og søndag i Løgumkloster. Hver gang parret har stillet op, har de opnået placeringer til oprykning, og denne week-end var heller ingen undtagelse. Med 95 point og en 1. plads i øvet klasse sikrede de sig den sidste placering til oprykning, og 84 point i den åbne klasse rakte til en 3. plads. Dermed kunne de sammen med Erik B. Pedersen og Caylie stille op i ekspertklassen søndag i Løgumkloster. Vera og Tweed fik her 86 point i ekspertklassen, men måtte se sig slået af Erik og Caylie, som med 95 point blev nr. 1 i klassen. Endnu bedre gik det for Erik og Caylie i den åbne klasse, hvor de med hele 98 point opnåede en placering som nr. 3. Det bemærkelsesværdige var, at Caylie udførte alle 16 opgaver til max. point, men p.g.a. overdreven gøen mistede de desværre 2 point i helhedsindtrykket. De 98 point luner imidlertid godt i DM-regnskabet, men spændingen udløses først, når turneringen er afsluttet, og de bedste fra kredsene bliver udtaget til DM. |
|
Vera og Tweed gjorde rent bord i Ribe Af Erik B. Pedersen - rallyholdet d. 22/4 2012 Nogle af DcH Hernings dygtige rally-hunde var i aktion i weekenden. Mogens og Kirsten Rask var lørdag i Skanderborg, og Vera Styrbro, Hanne Lüchow og Erik B. Pedersen var søndag i Ribe. 1. pladser Til Vera / Tweed Vera og Tweed havde en af deres helt store dage, og med 93 point i øvet klasse og 92 point i åben klasse sikrede de sig hele 2 førstepladser. Samarbejdet mellem Vera og Tweed fungerer så fremragende, at parret allerede nu har opnået så mange point i den åbne klasse, at de ligger helt i top i kampen om DM-udtagelse. Formentlig ligger de lige nu suverænt i spidsen i kreds 2. Den endelige DM-udtagelse afsløres først i begyndelsen af september, og kun de 5 bedste fra hver kreds bliver udtaget. Erik og Caylie var for første gang tilmeldt i ekspertklassen, men da rally stadig er en forholdsvis ny aktivitet, var der kun tilmeldt 2 hunde i denne klasse. Dermed måtte arrangørerne aflyse ekspertklassen, men de 2 hundeførere deltog uden for konkurrence i øvet klasse. Med 84 point blev Erik og Caylie nr. 1 af ”ekspert-hundene”, og i den åbne klasse fik de 86 point, hvilket rakte til en 3. plads, på en dag, hvor Caylie virkede træt og uoplagt. Hanne Lüchow og Bufas debuterede i begynderklassen, men desværre var Bufas meget optaget af en fært uden for banen. Med Hannes ihærdige forsøg på at få kontakten genoprettet gennemførte de banen, men dommeren kunne desværre ikke lade dem bestå. Der er dog så stort et potentiale i parret, at de nok skal gøre det bedre næste gang. Oprykninger til Mogens / Shelli og Kirsten / Daisy Ved stævnet i Skanderborg sikrede både Mogens og Kirsten Rask sig den 3 placering til oprykning fra begynderklassen, og begge starter næste gang i øvet klasse. Så nu ser holdet frem til flødeboller næste træningsdag J |
| DcH Herning 3 første Rally Instruktører |
|
d. 21/4 2012
|
Nyt d. 18/3 2012 |
|
Vera og Tweed er ved stævnet i Kolding rykket op i øvet klasse i Rally. TILLYKKE! Begynder: Vera og Tweed: nr. 7 med 93 point Åben: Vera og Tweed: nr. 2 med 97 point |
![]() Marianne Hansen overækkes bevis at hun er træner i DcH |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
||